Stay Project #1009. Den vinklede dobbeltseng.
Det er ikke til at se med det samme, men bag de hvide låger gemmer sig en hjørneseng med plads til to børn. Rummet under sengen bliver udnyttet til opbevaring af børnenes tøj.
Denne familie brugte også meget tid i rummets vindueskarm og derfor lavede vi en åben reol, hvor familien kunne både sidde og opbevare kasser med legetøj.
Projektet er lavet i birkefiner og hvid og grå laminat.